Ekstra opsyn efter stoffer

Møns Kræmmermarked åbnede torsdag i Stege – og her vil der blive holdt ekstra øje med ulovlige stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ekstra opsyn sker efter fantasy-ulykken på Døllefjelde-Musse Marked, hvor tre bevidstløse drenge blev kørt på hospitalet efter at have indtaget det giftige stof. Og det har fået formanden for Møns Kræmmermarked op på mærkerne.

- Vores vagter vil være meget opsatte på, at der ikke kommer nogen ind på pladsen med sådan noget. Det er utilgiveligt, at der er nogen, der kan tænke på at blande og sælge sådan noget, lyder det fra Leif Rasmussen, formanden for Møns Kræmmermarked.

     

Han har 25 uddannede vagter til rådighed – og de har fået besked på at holde ekstra godt øje med hvem, der kommer ind.

- Når de kommer ind, så spørger vi pænt, om vi må se i deres tasker. Og hvis de ikke vil vise os, hvad de har i deres tasker, så afviser vi dem bare, for så må der jo være noget, som vi ikke må se, siger vagtchefen, Lars Hansen.


Nyhedsoverblik