Det vi har sammen

Ekstra millioner til kommuner med øer

Foto: TV ØST

3 kommuner i regionen scorer på nye støtteordninger til øer. Som den eneste ø-kommune mister Kalundborg dog penge på den nye ordning.

Tre ø-kommuner i Region Sjælland kan fra nytår se frem til at modtage tilsammen over 5 millioner kroner ekstra hvert år.

Det fortæller DR Sjælland.

Det er især Holbæk, der nyder godt af, at regeringen sammen med Enhedslisten har ændret ø-tilskudsreglerne.

Kommunen, med Orø i Isefjorden, vil fremover modtage godt 2,7 millioner kroner ekstra. Mere end en fordobling i forhold til de gamle satser.

Også Slagelse Kommune med Omø og Agersø, og Lolland Kommune med Fejø, Femø og Askø får ekstra penge, hver godt 1,2 millioner kroner.

Kun Kalundborg taber

Region Sjællands sidste ø-kommune, Kalundborg med Sejerø og Nekselø, mister derimod omkring en halv million kroner om året på grund af de nye tilskudsregler.

Tilsammen vil de 4 ø-kommuner fremover modtage i alt knap 38 millioner kroner i statsligt ø-tilskud.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App