Eksport for millioner er forbudt

Foto: TV ØST

Odsherred Efterskole mener at kunne eksportere for 100 millioner, men det tillader loven ikke.

Efterskolen havde ellers store planer om at eksportere undervisningsmetoder til Kina. Forstanderen på Odsherred Efterskole, Tom Hagedorn, vurderer selv, at man ville kunne eksportere for op mod 100 millioner.

Odherred Efterskole har allerede samarbejdet med skoler i Shanghai og oplever stor interesse for de danske undervisningsmetoder.

Men sådan et eksporteventyr vil ikke blive til noget foreløbig. Loven forbyder nemlig offentligt støttede skoler at drive virksomhed.

Og hos SF er der ikke opbakning til at lave om på den regel.

- Eleverne må ikke kunne komme i tvivl om, om de er ansat i en virksomhed, eller om de er elever på en skole, siger erhvervsordfører i SF, Annette Vilhelmsen til P4 Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App