Eksplosion i sager om æresvold

Forud for Højesterets behandling af sagen om Ghazala Khan mandag kan krisecentre konstatere en eksplosion i antallet af henvendelser fra indvandrerkvinder, der frygter at blive udsat for æresrelateret vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste år modtog Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK) 200 henvendelser om æresrelaterede forbrydelser af så alvorlig karakter, at det har ført til møder, dialogforsøg og kontakt med kommune eller politi, oplyser sekretariatsleder Anne Mau, til Berlingske Tidende.

- Sidste år havde vi omkring 200 alvorlige henvendelser i vores rådgivning. Der er ingen tvivl om, at antallet vil stige i de kommende år, i takt med at der kommer mere fokus på æresrelateret vold, siger Anne Mau.

LOKK er paraplyorganisation for 39 krisecentre over hele landet og driver en selvstændig rådgivning for etniske unge.

Ud af ca. 200 henvendelser har mindst en tredjedel været så akutte, at kvinderne er flygtet fra deres familie og placeret på krisecentre i en periode.


Nyhedsoverblik