Eksperter: Forkvaklet holdning til dyr

Tilbud om leg med tigerunger i Næstved Zoo fører til krav om regelstramninger for zoologiske haver. Det er en forkastelig form for dyrehold, mener eksperter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har sat sig for at undersøge, om Næstved Zoo har forbrudt sig mod dyreværnsloven ved at lade gæsterne lege med to tigerunger mod betaling af 1000 kroner. Imens kritiseres ejeren hårdt af kolleger fra etablerede zoologiske haver.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har bedt fagfolk i Rådet vedrørende hold af særlige dyr om hjælp til at vurdere, om tigerungerne har lidt overlast, oplyser rådsmedlem, Bengt Holst, som er videnskabelig direktør i København Zoo. Og han siger på forhånd:

  - Det er en dårlig forvaltning af dyrehold og helt forkasteligt at gøre sådan.

Rådet er nedsat af justitsministeren for blandt andet at vurdere, om landets cirka 50 zoologiske haver behandler dyrene forsvarligt. Selve afgørelsen om, hvorvidt Næstved Zoo har begået regulært lovbrud, skal træffes af politiets jurister. Og det kan blive svært. For hverken dyreværnsloven eller de betænkninger, der regulerer zoologiske haver, er særligt præcise på området, siger flere fagfolk. Dyreværnsloven opererer blot med en generel passus om, at dyrene ikke må påføres "væsentlig ulempe". Det er politiet, som har den dyreetiske tilsynspligt med de zoologiske haver. De statslige dyrlæger tjekker kun dyrenes sundhedstilstand.

Bengt Holsts kritik deles af formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, og direktør i Givskud Zoo, Richard Østerballe. Næstved Zoo gør tigerungerne adfærdsforstyrrede ved at lade gæsterne kæle med dem og giver publikum et forkvaklet natursyn, siger de.

I Folketinget vil socialdemokraten Benny Engelbrecht forsøge at få en høring i stand om en lovstramning, der skal gøre den slags forbudt. Og en høring bifaldes af Holst, Sandøe og Østerballe.

Når tigerungerne holdes fra moderen, præges de mere af mennesker. Og så bliver de adfærdsforstyrrede ligesom det
navnkundige næsehorn, Brutalis, eller isbjørneungen Knut i Berlin, siger Richard Østerballe.

  - Det, Næstved Zoo har gang i, er en alvorlig og massiv fejlprægning af dyrene. Når tigerungerne vokser til, så kan de
ikke gennemskue, om de er tigre eller mennesker, siger Richard Østerballe.

Peter Sandøe mener, at Næstved Zoo går helt skævt af, hvad der er formålet med zoologiske haver: At bevare truede arter og lære publikum om naturen, som også er selve retfærdiggørelsen af at holde dem indespærret.

  - Det er fuldstændig ude i hampen, hvad der foregår i Næstved Zoo. Det er en forkvaklet holdning til vilde dyr. Meningen er jo, at man skal lære noget om, hvordan de lever i naturen. Meningen er ikke, at man skal lære, at vilde dyr er nogle, der skal klappes, siger Peter Sandøe.

Ejeren af Næstved Zoo Peter Bo Rasmussen har forsvaret sig med, at udenlandske eksperter, som han samarbejder med, har sagt god for, at tigerungerne ikke tager skade. Kritikken fra de store zoologiske haver er en sammensværgelse om at få ram på de små konkurrenter, har han sagt til Politiken.

Sandøe og Holst siger, at det bliver svært at præcisere loven, så den forhindrer den slags overgreb mod dyrene. For hvordan sondrer man mellem, hvilke dyr der kan godt kan tåle at blive klappet ligesom geder? Østerballe er på det rene med, at en præcisering bliver svær, men det kan godt indføjes, at vilde dyr ikke må præges til at tro, at de er en slags mennesker, selv om sådan en passus stadig vil være åben for juridiske fortolkninger, siger han.

  - Der er ikke, fordi der ikke er et eksisterende lovgrundlag. Der er bare nogle huller i lovgivningen og i forvaltningen. Det er for upræcist. Efter min mening er det ulovligt, hvad de gør i Næstved Zoo, men jeg er ikke sikker på, at de kan blive dømt. siger Richard Østerballe.

Peter Sandøe siger, at Næstved Zoo i hvert fald har forbrudt sig mod ånden i lovgivningen.

Østerballe ønsker også en stramning af de faglige vilkår for at drive zoologiske haver, så lovgivningen stiller skrappere og mere udtrykkelige krav til forskning, naturvidenskabelig formidling og bevaring af truede arter gennem byttehandler.

  - Det er ikke noget, der vil ramme små zoologiske haver. De skal blot have en skoletjeneste og give forskere adgang til deres dyr, mens byttehandler er gratis for dem i det lange løb, siger Richard Østerballe.

/ritzau/


Nyhedsoverblik