Eksperter efter dom: Præster bør undgå civil ulydighed

Foto: TV ØST

Provst Vagn Birk Jensen fra Glumsø burde ikke have blandet sig, lyder det fra eksperter, efter at præsten onsdag blev dømt for at skjule en mor og hendes søn.

30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste for at skjule en mor og hendes barn for myndighederne. Sådan lød dommen, efter at provst Vagn Birk Jensen fra Glumsø onsdag havde forklaret sig for Retten i Næstved. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Læs også: Liveblog fra onsdagens retssag

Det er ikke første gang, at danske præster tager loven i egen hånd. For år tilbage blev sognepræst Peter Fergo, gift med tidligere kirkeminister Tove Fergo (V), idømt fire års betinget fængsel for at have skjult tvangsfjernede børn. I 1999 blev tidligere sognepræst Leif Bork Hansen dømt for i slutningen af 1990'erne at have begået civil ulydighed ved at skjule 29 serbiske flygtninge, og i 1999 blev sognepræst Per Ramsdal sigtet for at ville skjule illegale flygtninge. Senere frafaldt politiet sigtelsen.

Bør ikke være provst

I sagen fra Næstved-egnen burde provst Vagn Birk Nielsen ikke have blandet sig, mener professor i kirkeret ved Københavns Universitet Ditlev Tamm.

- Vi kan alle have pligt eller føle, at vi har pligt til at begå civil ulydighed under visse omstændigheder, men den konkrete sag ligger langt fra dette. Spørgsmålet dukker op fra tid til anden, når enkelte præster tror, at deres tilfældige opfattelse af forholdene har højere gyldighed end landets love. Den holdning kan de have, og så må de tage konsekvenserne, en af dem bør være, at den pågældende ikke kan være provst og have et overordnet ansvar for andre præster, siger Ditlev Tamm og understreger, at det er vigtigt at skelne mellem en sag som den fra Næstved, og det han kalder "rigtige heltegerninger."

- Det kan være en protest mod nazismen eller kommunismen eller anden form for manifestation med livet som indsats, hvor det betyder noget, og konsekvenserne er store. Det respekterer jeg naturligvis, og verden har brug for den slags mennesker, siger Ditlev Tamm.

Som regel god grund til at tvangsfjerne børn

Også Thomas Søbirk Petersen, professor i etik (MSO) ved Roskilde Universitet, mener, at vi alle har en forpligtelse til civil ulydighed, hvis der er gode grunde til at tilsidesætte loven.

- I et samfund, hvor lovene er besluttet under demokratiske omstændigheder, i modsætning til eksempelvis nazi-Tyskland, er det vanskeligere at retfærdiggøre civil ulydighed. Hvis alle var civilt ulydige, ville alle overtræde lovene, og det vil være katastrofalt. Der er dog en kattelem, hvis man synes, at loven er meget urimelig, og rammer uskyldige enkeltpersoner. Der kan det moralsk forsvares at bryde loven. Men tvangsfjernelse er jo noget, man gør for at beskytte børn, så hvis myndighederne ønsker at tvangsfjerne et barn, er der som regel gode grunde til det. At udvise civil ulydighed i denne situation kræver, at man er velinformeret om sagen og mener, at man bedst varetager barnets og familiens tarv ved at forhindre myndighederne i deres bestræbelser på at beskytte barnet, siger Thomas Søbirk Petersen.

Særlig forventning til præsten

Når der jævnligt dukker sager op, hvor præster har taget livtag med loven, skyldes det, at der i samfundet er en særlig forventning til præsten og kirken om at hjælpe mennesker i nød, siger Ulrik Becker Nissen, lektor i etik og religionsfilosofi ved Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet.

- Præsterne bliver udfordret, fordi de bliver direkte kontaktet af personer, der er i nød, og så kommer den almindelige menneskelighed i spil. Vælger præsten at hjælpe, er det ikke primært, fordi vedkommende er præst, men fordi man ønsker at hjælpe dem, der er i nød, siger Ulrik Becker Nissen.

Underlagt decorum-kravet

Han mener ikke, at præster i kraft af deres embede bør begå civil ulydighed.

- I dansk sammenhæng er præsten også tjenestemand, så han er underlagt decorum-kravet om at vise sig værdig til agtelse og tillid, men det er i rollen som tjenestemand. Tager du præstens rolle som hyrde og pastor, kan præsten føle det som en nødvendighed at drage omsorg for personer i nød, uanset de retslige konsekvenser for præsten selv, siger Ulrik Becker Nissen.

Civil ulydighed den sidste mulighed

Det ansvar følte Leif Bork Hansen, forhenværende præst ved Lyngby Kirke, da han besluttede sig for at hjælpe serbiske flygtninge under jorden.

- Når vi som præster taler om forpligtelse i kirken, så er det totalt meningsløst, hvis vi lader som ingenting over for mennesker, der er i nød. Men civil ulydighed er den sidste mulighed. Enten må man følge de afgørelser, der er truffet, eller så følger man sin samvittighed. Civil ulydighed er en ventil, der kan holde lovgivningen på plads, og forpligtelsen over for andre er vigtigere end lovgivning, siger Leif Bork Hansen, der mener, at man bør tage straffen, hvis man tyr til civil ulydighed.

- Det nytter ikke, at man reagerer med fornærmelse, hvis det får konsekvenser for en selv.

Biskop: Der er en konsekvens

Biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, skal nu i dialog med Kirkeministeriet for at afklare, om det skal have konsekvenser for Vagn Birk Jensen, at han er dømt i sagen, siger Peter Fischer-Møller.

- Det handler om, hvorvidt dommen er forenelig med den agtelse, der skal være knyttet til et embede som præst og provst. Jeg har ikke hørt om negativ omtale af Vagn Birk Jensen i forbindelse med presseomtalen af denne sag, men når man bryder lovgivningen, så er der en konsekvens, siger Peter Fischer-Møller.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App