Ekspert: Luk landsbyer ned

Mange landsbyer bliver unødigt holdt i live. Derfor bør folk få penge for at flytte fra dem, lyder et kontroversielt forslag fra en ekspert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvorfor kæmpe en nyttesløs kamp for landsbyer, der alligevel ikke har en fremtid? Gør i stedet kort proces og giv beboerne en pose penge for at forlade dem, så de kan lukkes med det samme. Sådan lyder et nyt kontant forslag fra Jørgen Møller, der er lektor for Planlægning på Aalborg Universitet. Det skriver folketidende.dk.

- Der er mange steder, hvor det går så dårligt, at vi er nødt til at snakke om, hvordan vi får folk til at flytte væk, så vi kan bruge de her områder til noget andet. Mit forslag er, at man laver en fraflytningsstøtteordning og samtidig får folk til at sælge deres huse til en offentlig indsats, siger Jørgen Møller.

Et af stederne bl.a. kunne tages i brug er på Lolland Falster. Ifølge Jørgen Møller kunne områderne for eksempel i stedet bruges til landbrug eller indrettes til feriebyer.

- Helt overordnet handler det om at få omdefineret, hvad de her landsbyer skal bruges til. for det ser ikke rigtig ud til, man kan bruge dem til noget i øjeblikket, påpeger Jørgen Møller.  

Lektoren understreger dog også, at forslaget foreløbigt kun er et udkast.


Nyhedsoverblik