Eksamen på internettet

Foto: TV ØST

På gymnasiet I Haslev er de langt fremme i de digitale sko. Til sommer kan det første It-eksamenshold støtte sig til internettet, når de skal kæmpe for de hvide huer.

Eleverne i Haslev er testpiloter, prøveklude, forsøgsdyr - men positive:

-Det er dejligt, at man for eksempel kan Goggle sig til et navn, hvis man ikke lige har fanget det, -siger Nikita Westhausen, Dalby

Der er masser af computere i undervisningen på danske gymnasier, men at eksaminanterne som i Haslev, må gå på internettet til en terminsprøve og ved den afsluttende eksamen- det er nyt:

-Det er endnu et skridt til at forny og afprøve nye muligheder i gymnasiskolen, -siger Inspektor ved Haslev Gymnasium, Marianne Hansen.

Muligheden for at snyde sig til et godt resultat - er oplagt. Men de studerendes mobiltelefoner skal være gemt væk, og ved prøver og eksaminer må der heller ikke hentes hjælp på sociale netværk som facebook og Twitter. Snydes der med de regler -  så falder hammeren, siger Inspektor Marianne Hansen:

-Er der tale om snyd, så betyder det bortvisning fra eksamen, og det betyder at man ikke kan gøre sin studentereksamen færdig, det år.

Haslevs IT-3G klasse er med i en lille eksklusiv gruppe. På landsplan er det kun 10 klasser der til sommer skal til studentereksamen - med netadgang. Først når eksperimentet er grundigt evalueret, vil der blive taget stilling til om alle studerende skal have muligheden for at trække på internetts videnbanker ved eksamen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App