Eks-kæreste amok i Haslev

En 26-årig mand smadrede sin eks-kærestes bilrude og truede vidner med en kniv.

En 26-årig tidligere voldsdømt måtte fredag nat en tur med på politistationen og forklare sig nærmere om en episode på parkeringspladsen foran et af Haslevs boligområder, skriver Dagbladet Køge.

Den 26-årige spottede til en fest på stedet sin tidligere kæreste, en 19-årig pige, der bor et andet sted i Haslev. Hun så også ham og vejrede, at der kunne blive problemer.

Derfor løb hun ud til sin bil på parkeringspladsen, låste dørene og begyndte at ringe op fra sin mobiltelefon.

Men den 26-årige lod sig ikke standse. Han var hurtigt efter hende og smadrede en af sideruderne til bilen. 

Gennem det skårede glas rakte den stærkt berusede mand ind og tog både telefon og nøgler fra den chokerede pige.

Andre havde opdaget, hvad der foregik. De nærmede sig bilen, og nu havde den 26-årige pludselig en kniv i hånden.

Han lagde den imidlertid frivilligt med en bemærkning om, at »nu skal vi slås«. Mere blev det dog ikke til, og det tilkaldte politi kunne uden den store dramatik hente ham til afsvaling i detentionen og derefter afhøring søndag formiddag.

Han huskede ikke så meget. Ordensmagten skønnede ikke, at det var nødvendigt at stille ham for en dommer, så han blev løsladt.

Politiet skal nu i gang med at afhøre en lang række af de mennesker, der overværede episoden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App