Eks-betjent anklages for overgreb på børn

Sydsjællandsk mand nægter sig skyldig i en stribe seksuelle forhold til drenge. Kontakt opstod på nettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tidligere politimand på Sydsjælland anklages for en række seksuelle forhold til drenge under 15 år.

Risikerer ny dom
Den 54-årige blev for en del år siden dømt i en anden sag om tilsvarende kriminalitet, men nu risikerer han altså endnu en dom.

I den aktuelle sag er manden anklaget for overgreb på ni drenge, skriver sn.dk, som har set anklageskriftet. Nogle af dem var elever i en specialklasse. Dem lærte han at kende gennem nogle spil på internettet.

Samleje i campingvogn
En af drengene skal den 54-årige have haft anale samlejer med i flere tilfælde i en campingvogn rundt om på Sjælland. Andre drenge skal være blevet befølt i en lagerhal hos et transportfirma i Brøndby, skriver sn.dk.

I anklageskriftet indgår endvidere, at han skal have købt hash til nogle af de drenge, som han udnyttede seksuelt.

Sagen kommer for Retten i Næstved 9. oktober, og den tiltalte nægter sig skyldig.


Nyhedsoverblik