To anholdt for drab på spædbarn

Foto: TV ØST

I forbindelse med undersøgelsen af en grund ved Egebjerg sigtes to mænd nu for drab på et spædbarn. Forbrydelsen er sket for år tilbage.

Anholdelserne sker efter, at Midt- og Vestsjælland siden i mandags har udført undersøgelser på en grund i Egebjerg i Odsherred. Politiet har ikke fundet nogen tekniske spor i området efter den forbrydelse, de havde fået oplysninger om. Alligevel valgte politiet i dag, fredag, at anholde to mænd i forbindelse med sagen.

Politiet mener, at de to mænd har været involveret i drabet på et spædbarn for år tilbage. Begge mænd kommer fra Nordvestsjælland og er ifølge politiet i familie med hinanden.

Sagen skal nu efterforskes nærmere, og flere personer med tilknytning til sagen skal afhøres. Politiet har ingen yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App