Det vi har sammen

Efterskoleforstander risikerer otte års fængsel

Foto: TV ØST

Forstanderen for Lundby Efterskole i Præstø bliver tiltalt for uagtsomt manddrab efter kæntringsulykken på Præstø Fjord.

Ender i retten

Den tragiske kæntringsulykke på Præstø Fjord får nu et retsligt efterspil.

Forstanderen for Lundby Efterskole, Truels Achton Truelsen, bliver nemlig tiltalt for uagtsomt manddrab efter ulykken.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kæntringsulykken på Præstø Fjord skete fredag den 11. februar 2011. Her var to lærere og 13 elever fra Lundby Efterskole sejlet ud på fjorden i skolens otte meter lange dragebåd.

Vejret var dog alt for hårdt, og båden kæntrede. En række elever fik hjertestop i det iskolde vand og blev genoplevet. En lærer omkom dog ved kæntringen, og syv elever pådrog sig hjerneskader ved ulykken.

Tiltalen

Truels Achton Truelsen er sigtet for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 og for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 249.

Der er også rejst tiltale efter sølovgivningen for forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømandskab samt undladelse af at sikre, at menneskeliv på søen er betryggende sikret.

Retssagen skal behandles ved retten i Nykøbing Falster. Det er dog endnu ikke besluttet hvornår.

 

Op til otte års fængsel

Paragrafferne, som forstanderen er sigtet efter lyder således:

§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.

§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.

Det er dog uvist, om forstanderen rent fakltisk vil ende i fængsel. Det oplyser advokaturchef Michael Boolsen til Ritzau.

Han siger til nyhedsbureauet, at han på nuværende tidspunkt ikke ønsker at oplyse, om han rent faktisk vil begære fængselsstraf på baggrund af ulykken.

05:21 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App