Efterlysning: Ny mor søges

Få-timer-gammelt føl mistede mor - nu søger familien en plejehoppe i hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en kompliceret fødsel mistede et få timer gammelt hingsteføl i nat sin mor. Nu søger ejeren fra Stubbekøbing en erstatningsmor overalt i landet.

- Vi har kontaktet Dansk Varmblod, dyrlæger, Hestens Værn og Landbohøjskolen for at finde en ny mor. Og det skal gå hurtigt, for den vil ikke rigtigt sutte på sutteflasken, forklarer Mette Læssøe.

Det skal være en hoppe, som selv har mistet et nyfødt føl inden for de seneste døgn og derfor stadig har mælk.

- Vi synes, det ville være synd for så lille et føl at miste livet. Vi gør alt, hvad vi kan, men det er ikke let, siger Mette Læssøe.

Kan man hjælpe, kan man kontakte redaktionen


Nyhedsoverblik