Efterlysning

Politiet efterlyser den 68-årige Villy Preben Andersen. Han er dement og har siden mandag været forsvundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Villy Preben Andersen er 160 cm høj, spinkel af bygning og har gråt hår og fuldskæg. Da han forsvandt, var han iført brun tweedjakke og brune sko.

Sidst han blev set, var på Aarbyesvej i Rødby. Han har tidligere boet i Nebbelunde.

Villy Preben Andersen forsvandt mandag aften, netop som han var flyttet til Rødby. Her mødte han sin gamle barnepige, Else Pedersen, der nu var hans nye nabo.

Else Pedersen bød ham ind til en sludder om gamle dage.

- Jeg ventede og ventede, og der kom ikke nogen, fortæller Else Pedersen.

Tirsdag fik hun besked om, at han er meldt savnet.

Villy Preben Andersen har muligvis forladt sit nye hjem og er gået hen mod sit tidligere hjem i Nebbelunde, der ligger tæt på Rødby. Men politiet har endnu ikke fundet manden i mellem de to adresser.

Politiet opfordrer derfor både beboere i Rødby og Nebbelunde til at holde øjnene ekstra åbne.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Nyhedsoverblik