Efterlyser røvere

To røvere jagtes fortsat efter at de fredag aften truede sig til op mod 200.000 i Superbrugsen i Jyderup

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser fortsat oplysninger de to røvere, der fredag aften kort efter kl. 20 slog til mod  Superbrugsen i Jyderup.

Da de ansatte var ved at lukke sig ud af butikken for at holde fyraften, blev de holdt op af to røvere, der  beordrede dem tilbage ind i butikken. Her truede røverne de ansatte  med knive og de fik udleveret mellem 150.000 og 200.000 kroner.

Den ene af røverne beskrives som ca. 20-22 år gammel og  170-180 cm  høj. Han er almindelig af bygning og har blå øjne. Manden, der er dansktalende,   var under røveriet iført mørkt tøj og en sort jakke med hvid krave. Han bar en sort elefanthue med huller til øjnene, sort trøje med hvidt på brystet og sorte pumasko.

Den anden røver er ligeledes i alderen 20-22 år. Han er  170-180 cm. høj, almindelig af bygning og han har brune øjne. Denne mand var iført helt mørkt tøj og sort elefanthue med huller til øjnene. Han talte dansk, men virkede ifølge øjenvidnerne udenlandsk.

Nærmere oplysning til politiet i Midt- og Vestsjælland på tel. 114


Nyhedsoverblik