Efterlyser knivstikker

Politiet i Køge eftersøger vidner i forbindelse med et drabsforsøg, hvor 56-årig mand blev såret otte knivstik i maven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet i Køge efterlyser vidner, der kan have set den knivstikker, som mandag kort før kl. 21 stak en 56-årig mand ned på en busholdeplads ved Vordingborgvej i Herfølge.

Den 56-årige blev stukket otte gange i maven og blødte kraftigt, men er udenfor livsfare, oplyser vicepolitikommissær Kenneth Højlund.

Et vidne har en time inden drabsforsøget set en ung mand, der gik rundt i området og talte i mobiltelefon. Denne unge mand gik med en kniv i hånden, oplyser vidnet.

Manden, der efterlyses, er 17-20 år gammel. Han er mørklødet og ca 185 cm høj med kort mørkt hår. Han var iført en mørk eller mørkegrøn trøje med stor krave måske af mærket bullroth, samt sorte joggingbukser med bred hvid stribe på ydersiden af benene.

Den pågældende unge mand har måske været i området endnu før kl. 19.50, hvor vidnet så ham - og politiet vil derfor gerne høre fra alle, der færdedes i nærheden af busholdepladsen ved Billesborgvej og Vordingborgvej i Herfølge mandag aften.

Nærmere oplysninger til politiet i Køge på tel. 56 65 14 48
 


Nyhedsoverblik