Det vi har sammen

Efterløn i farezonen hos de fattigste

Foto: TV ØST

Regeringen vil forringe efterlønnen med Dansk Folkeparti og De Radikale. Det kan koste ekstra dyrt for folk, som er længe på kontanthjælp.

Kommuner kan sandsynligvis kræve, at opsparet efterløn bliver hævet og brugt, inden den udbetaler mere kontanthjælp til en borger, der allerede har været på kontanthjælp i et halvt år.

I midten af maj aftalte regeringen med De Radikale og Dansk Folkeparti at skære ned på efterlønsordningen, hvis de har flertal efter et valg. Samtidig blev det aftalt at gøre det muligt i en periode skattefrit at få udbetalt den opsparede efterløn på op til godt 60.000 kroner.

Men dermed risikerer en særligt presset gruppe, modtagere af kontanthjælp, at blive tvunget til hæve de penge, som de har indbetalt til ordningen. Deres penges skæbne kan afhænge af, hvordan lokalpolitikerne i kommunen ser sagen.

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, påpeger, at en borger, som har været seks måneder på kontanthjælp, kan blive tvunget af kommunen til at hæve sin kapitalpension. Præcis i hvilke tilfælde, det skal ske, er ikke beskrevet i love og regler.

- Det er de kommunale politikeres beslutning. Nogle kommuner kræver, at man hæver ATP-opsparingen, siger hun.

- Hovedreglen er, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man har en formue, der kan realiseres. Det vil være en konkret vurdering i den enkelte sag, siger Post.

Nogle gange bliver modtagere af kontanthjælp tvunget til at tage lån i huset, hvis de ejer sådan et. Det fortæller professor i socialret, Kirsten Ketscher. Hun kalder spørgsmålet om efterlønnen for et kompliceret juridisk problem, men mener umiddelbart ikke, at man kan tvinge nogen til at melde sig ud af efterlønsordningen.

- En kontanthjælpsmodtager kan som udgangspunkt ikke tvinges ud af ordningen, siger hun.

Samtidig understreger professoren, at hun kun har et spinkelt grundlag at udtale sig på, fordi hun ikke har set et konkret forslag endnu.

Beskæftigelsesministeren, Inger Støjberg (V), har mulighed for at fjerne tvivlen. Hun kan bestemme i hvilket omfang, der skal ses bort fra "kapitalpensioner og anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet", som det hedder i reglerne. Da den særlige SP pensionsopsparing blev udbetalt, skete der ikke modregning i kontanthjælpen.

Den socialdemokratiske efterlønsordfører, Lars Lahn, mener, at det må være et utilsigtet hul i aftalen, hvis kontanthjælpsmodtagere mister deres efterløn. Han opfordrer regeringen og aftalepartnerne i Dansk Folkeparti til at få det rettet.

- Det kan da ikke være rigtigt, at det igen skal gå ud over de svageste og dem, der gerne vil beholde deres efterløn, siger han.

Problemet kommer bag på Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. Det har ikke været rejst under forhandlingerne, fortæller han.

- Vi vil sikre, at det ikke må ske. Det vil være en utilsigtet virkning. Det regner jeg med, at der er enighed om, siger han.

Tip os Har du et godt tip?