Efterårsstorme på vej

Vi er lige gået ind i sæsonen for efterårs-storme. Her finder du råd til hvordan dit hus bliver klar til efterårets kraftige vindstød.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Sådan forbereder du dit hus på stormvejr

  • Kig efter revner i murede gavle og læmure.
  • Tjek at dine hegn står godt fast.
  • Tjek dit tag for løse teglsten og revner i tagbelægningen.
  • Kig dit loft efter for sprækker. Kan lyset trænge ind, kan regnen også.
  • Fjern eller fastgør alle løse genstande i området uden for dit hus.
  • Tjek træerne på din grund, og fjern om muligt knækkede eller rådne grene, som endnu ikke er faldet ned.
  • Sørg for at parkere din bil væk fra el-ledninger, træer og høje huse.
  • Hav en batterilygte og transistorradio klar, hvis strømmen svigter.

 

Når stormen raser skal du

  • Hold døre og vinduer lukkede
  • Hav en presenning og evt. nogle plader parat, så du hurtigt kan afdække huller i bygningen, efter stormen er stilnet af.
  • Bliv indenfor, til stormen er stilnet af.

 

Når der igen er stille

  • Afdæk ituslåede vinduer og huller i tag.
  • Tjek fryseren efter strømsvigt.
  • Tag fotos af dine skader.
  • Anmeld skaderne til dit forsikringsselskab.

Kilde: Topdanmark i Næstved.


Nyhedsoverblik