Dyrt at være æbleavler

For fjerde år i træk får æbleavlerne mindre for deres æbler, end det koster at producere dem. De lave priser kan betyde, at der bliver færre danske æbler på hylderne i supermarkederne fremover, advarer æbleavler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Når de sidste æbler i år er solgt, regner frugtavler Lars Skou Hansen med, at han får tre kroner kiloet i gennemsnit. Det er cirka en krone mindre, end det har kostet ham at passe træerne, plukke æblerne og have dem på lager. Det er fjerde år i træk, at æbleavlen giver røde tal på bundlinjen.

- Hvis vi får to år til, der er dårlige, så holder jeg op. Så vil jeg ikke mere. Uanset hvor meget jeg elsker mine træer, så er det slut, siger Lars Skou Hansen, der er frugtavler fra Guldborgland Frugtplantage.

Selv har han ryddet flere af sine æbleplantager på grund af de lave priser. Men det er ikke bare ham, det går ud over - Lars Skou Hansen vurderer, at de lave priser også vil have konsekvenser for forbrugerne.

- Muligheden for at købe dansk frugt i supermarkederne i fremtiden, den vil blive stærkt begrænset, det er helt sikkert, siger Lars Skou Hansen, Gulborgland Frugtplantage.

 


Nyhedsoverblik