Der vil være store udgifter til at omlægge IT-systemer, uddannelse af personale, fratrædelseslønninger, flytninger og ombygninger, som skal gennemføres, når fem regioner skal erstattes af tre store statslige sygehusenheder.
Det viser erfaringer fra tidligere fusioner i det offentlige, f.eks retskreds- og tinglysningsreformen og ikke mindst kommunalreformen, hvor udgifterne ved at slå 275 kommuner sammen til 98 storkommuner - de såkaldte transaktionsomkostninger - sandsynligvis løber op i langt over en mia. kr.
- Uanset hvad man erstatter regionerne med, så vil det udløse store udgifter. Man får jo ikke en ny konstruktion uden at opbygge nye strukturer, bureaukratier, bestyrelser etc. Jeg tror, at det bliver svært at holde udgifterne under en mia. kr., siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) til Berlingske, og fortsætter:
- Så når nogen fremstiller det her som en mulighed for at spare penge, er det svært at skaffe dokumentation for. Det vil i hvert fald tage en del år, før man bare har dækket transaktionsomkostningerne ind, siger han.
I regionerne henviser man bl.a. til, at regeringen selv i forbindelse med kommunalreformen skønnede, at engangsudgifterne ville være knap 1,2 mia. kr.
Man har endnu ikke valgt at gøre det endelige regnskab op, men kommunerne har efterfølgende fået tilgivelse for større budgetoverskridelser netop med henvisning til, at udgifterne ved reformen var større end forventet.
Professor i offentlig forvaltning Poul Erik Mouritzen, der også sad i strukturkommissionen, er heller ikke i tvivl om, at de 1,2 mia. kr. var et meget konservativt skøn, og at de reelle udgifter vil vise sig at være endnu større.
- Den dag i dag er der stadig kommuner, som er i gang med at bygge rådhuse og lave om på ting og sager. Det koster altså penge at lave den slags reformer, selv om man har det med at ignorere det, siger han til avisen.