Dyrlægen blev dyrevelfærdsordfører (Video)

Foto: TV ØST

Anders Foghs afløser er netop blevet gjort til officielt medlem af Folketinget. Flemming Møller fra Maribo fik samtidig to ordførerposter.

Ved Venstres gruppemøde kort før middag blev Flemming Møller officielt medlem af folketinget. Den 58-årige dyrlæge fra Maribo har tidligere vikarieret for andre folketingsmedlemmer, men nu har hanovertaget den plads, som Anders Foghs har forladt til fordel for jobbet som generalsekretær for NATO.

Det var meningen at Anders Fogh skulle have været til stede for at overdrage sin plads, dette var dog ikke muligt.

Overraskende ordførerskaber
Dyrlægen fra Maribo fik sig også en lille overraskelse til mødet, hvor han blev gjort til Grønlandsordfører og dyrevelfærdsordfører.

- Jeg er glad for at få ordførerposterne. Det havde jeg slet ikke regnet med inden, sagde Flemming Møller til TV2 ØST inden han trådte ind i folketingssalen som fuldgyldigt medlem for første gang.

TV2 ØST fulgte Flemming Møller på dagen. Se video herunder:
[video:flv:090421_moller.flv]

Ny konstituering i Venstres folketingsgruppe
Venstres folketingsgruppe har i dag enstemmigt valgt en ny konstituering som konsekvens af den nylige regeringsrokade. De nye poster er fordelt således:

Finansordfører: Tina Nedergaard 
Integrationsordfører: Karsten Lauritzen (og fortsætter som udviklingsordfører).
Familieordfører: Louise Schack Elholm (og fortsætter som boligordfører).
Forebyggelsesordfører: Sophie Løhde (og fortsætter som psykiatriordfører).
Fødevare- og landbrugsordfører: Henrik Høegh.
Dyrevelfærd og grønlandske forhold: Flemming Møller.
Formand for udlændinge og integrationsudvalget: Karen Jespersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App