For selvom taksterne hæves med fem procent, og grænsen mellem den høje og den lave fradragssats flyttes fra 100 til 120 kilometer, så betyder højere benzinpriser og en forestående skatteomlægning, at pendlernes regning vokser.
- Selv hvis man går ud fra, at fradraget er en rimelig kompensation for de øgede benzinpriser, så bliver effekten hos skatteyderen mindre, fordi der sker en udhulning af fradraget, forklarer Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
Han henviser til, at værdien af befordringsfradraget og en lang række andre fradrag falder fra nytår. Det sker som en finansiering af de skatteletter, den tidligere regering gennemførte for at stimulere den danske økonomi i foråret 2009.
Det betyder ifølge Las Olsen, at en pendler, der kører 120 kilometer dagligt, og dermed får størst udbytte af omlægningen, ikke vil spare de 1900 kroner i skat, som de hævede satser ellers lægger op til. På grund af loftet bliver den reelle besparelse nemlig kun på 1500 kroner.
- Pendlerne får en stigning i befordringsfradraget, men i virkeligheden er deres udgifter nok steget mere end fradraget, fordi de også bliver ramt af den sænkede værdi, påpeger økonomen.
Hos bilisternes organisation FDM er man da heller ikke begejstret for reguleringen på de pendlende medlemmers vegne.
- Vi er selvfølgelig glade for, at fradraget er steget, men når vi kigger på udgifterne, er det ikke steget nok, forklarer Allan Skytte Christensen, som er forbrugerøkonom hos foreningen.
FDM mener, at fradraget skulle have været hævet med 10 procent i stedet for fem, hvis pendlerne skulle have en rimelig kompensation.
/ritzau/