Dyrene vanrøgtes under krisen

I 2012 fik Dyrenes Beskyttelse næsten 2000 henvendelser om dyr i nød i Region Sjælland. Økonomiske problemer og psykisk sygdom er ofte årsagen til svigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udsultede heste, syge katte – eller vilde dyr i problemer.

Sådan kan henvendelser til dyreværnet lyde, og vi vælger stadig oftere at kontakte dyreværnet.

Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelse.

Alene sidste år steg antallet af henvendelser med 50 procent – og tallet er nu oppe på 1858 henvendelser sidste år i Region Sjælland. Det svarer til en tredjedel af samtlige henvendelser til organisationen på landsplan.

- Vi havde forventet, at tallet ville stige, men at det er med 50 procent, det er nu alligevel overraskende, siger dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen.

Flere årsager til stigning

Dyreværnschefen vurderer, at man skal finde årsagerne til stigningen flere steder.

- I 2011 oprettede Dyrenes Beskyttelse en døgnåben vagtcentral kaldet 1812, og jeg er sikker på, at kendskabet til vagtcentralen er en stor og vigtig del af forklaringen. Nu ved folk nemlig, at de kan skaffe hurtig og gratis hjælp ved at ringe til 1812, når de ser et dyr i nød, forklarer Jens Svenningsen.

En anden forklaring kan være den økonomiske krise. Når det er småt med pengene, kan det nemlig også få triste konsekvenser for dyrene.

- Det kan være, at man dropper hundens dyrlægebesøg eller bestiller mindre foder hjem til hestene, fordi man ikke ved, hvor man skal finde pengene. Og på den måde ender det så som en sag hos Dyrenes Beskyttelse, enten fordi ejeren selv giver op og beder om hjælp, eller naboerne bliver bekymrede, siger Jens Svenningsen, der tilføjer, at mange af sagerne også skyldes sociale faktorer, eksempelvis psykiske problemer.
 
Flere typer sager

Ud af de i alt 8496 henvendelser, som Dyrenes Beskyttelse modtog fra hele landet i 2012, var der godt 2000 af henvendelserne, der var deciderede dyreværnssager. En dyreværnssag er en sag, hvor et menneske har ansvaret for, at et dyr er kommet i nød.

4000 af sagerne var dyreredningssager, som er sager, hvor der ikke er mennesker, der er ansvarlige for, at dyret er i nød – for eksempel en svane med en brækket vinge.

De resterende 2500 sager viste sig, efter at være blevet behandlet af foreningens kredsformænd, at være grundløse.

I alt 31.280 dyr blev hjulpet af Dyrenes Beskyttelse sidste år.


Nyhedsoverblik