Det vi har sammen

Dyre dråber i vandslangen

Er din have også tørret ud her i varmen? Så kan det jo synes nærliggende at give den en ordentlig skylle vand med haveslangen. Men pas på - for vandet kan være rigtigt dyrt, alt efter hvor du bor.

Den manglende regn kan ses på vandværkerne, når haveejerne benytter sig af kunstig vanding.

- Vi kan måle, at der bruges omkring 15 procent mere vand i øjeblikket i forhold til i de kolde og våde måneder, siger Leif O. Pedersen, der er driftsleder på Holbæk Forsyning.

Men det kan vise sig at blive dyrt. Prisen på en kubikmeter vand svarende til 1000 liter fra et kommunalt vandværk koster i gennemsnit næsten 40 kroner inklusiv afgifter. Det har ikke været muligt at få alle priserne, men det svinger meget fra kommune til kommune.

I for eksempel Odsherred koster det kun 10 kroner og 75 øre per kubikmeter, mens det i Guldborgsund koster næsten tre gange så meget - nemlig 31 kroner og 75 øre for en kubikmeter vand.

- Ved brug af en normal haveslange, så kan man godt bruge 1000 liter på en time, så det kan godt blive til mange penge, siger Leif O. Pedersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App