Det vi har sammen

Dyr weekend for sydsjællandske fartsyndere

Foto: TV ØST

Det blev til masser af kørekortsklip, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var ude med fartmålerne.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i den forgangne weekend været på jagt efter sydsjællandske fartsyndere. Med stor succes.

Politiet havde nemlig fat i kraven på hele 1530 fartbilister. Det udløste 354 klip i kørekortene, og 39 bilister fik betingede frakendelser af deres kørekort.

På blot fire timer røg 414 bilister i politiets net fredag ved Sydmotorvejen ved Maribo. Ud over Maribo fandt kontrollerne sted ved Dianalund, Sakskøbing, Slagelse og Stensved.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik i weekenden samlet målt hastigheden hos 11.433 sydsjællandske bilister.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App