Det vi har sammen

Dyr ventetid

Foto: TV ØST

Historiens Hus i Ringsted må aflevere 1,5 millioner kr. tilbage til staten.

Historiens Hus i Ringsted modtog i 2006 1,5 millioner kroner fra Kulturministeriet. De skulle bruges til at lave en flot middelalderudstilling i det nye museum, når museet sammen med Lokalhistorisk Arkiv flyttede til den gamle Amtstuegård i Sct. Bendtsgade.

Men mens museet ventede og ventede på grønt lys fra kommunen, overskred de 1,5 millioner samtidig sidste udløbsdato.

- Vi er blevet nødt til at returnere pengene, da flytningen jo ikke ligger lige rundt om hjørnet, fortæller lederen af Historiens hus, Kirsten Henriksen til DAGBLADET Ringsted.

Hun understreger, at pengene dog ikke er helt tabt endnu, men da de er øremærket til den specifikke udstilling, kræver det, at flytningen finder sted inden for en »overskuelig fremtid«.

- Der er desværre en risko for, at vi ikke får del i dem, siger Kirsten Henriksen.

Tip os Har du et godt tip?