Dyr nedrykning for FCV

Foto: TV ØST

Nedrykningen fra Superligaen rammer fodboldklubben FC Vestsjælland hårdt. Klubben mister i omegnen af 20 millioner kroner på en tur i 1. division.

Det bliver en stor opgave for FC Vestsjælland at blive klar til en tilværelse i 1. division.

- Det er klart. Både set-up og spillertrup må bløde, når forventningerne ikke indfries, siger sportsdirektør i FC Vestsjælland, Jacob "Gaxe" Gregersen.

Klubben forventer, at nedrykningen koster klubben omkring 20 millioner kroner. Hele 11 spillere har kontraktudløb, og klubben sælger også gerne spillere videre.

Økonomisk står FC Vestsjælland dog godt rustet til næste sæson. Både hovedaktionær Kurt Andersen og hovedsponsor Harboes Bryggeri bakker op om en ny 3-års plan, som skal gøre klubben til en topklub i dansk fodbold. Derfor skal FC Vestsjælland også rykke op i Superligaen igen næste sæson.

- Vi skal rykke op næste år. Det pres lægger vi gerne på os selv, siger Jacob "Gaxe" Gregersen.

05:12 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App