Dusør for grundsalg stoppet

Sælg en grund for Ringsted Kommune og tjen 15.000 kroner. Sådan lød tilbuddet fra Ringsted Kommune i midten af marts, men idéen er nu stoppet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag gjorde Statsforvaltningen, der har tilsynet med de danske kommuner, dog opmærksom på, at man umiddelbart betragter tilbuddet som værende ulovligt, skriver Dagbladet. Det fremgår at et notat, som blev fremsendt til byrådet tirsdag. Her står:

"Statsforvaltningen har dd telefonisk oplyst, at de anser honoraret for at være i strid med lovgivningen, idet det ikke er en kommunal opgave at markedsføre/formidle salg af grunde, men alene at sørge for jordforsyning."

Samtidig anerkender Statsforvaltningen dog, at kommunen godt må annoncere i aviser eller bruge ejendomsmæglere til at formidle salg af byggegrunde.

- Vi er uenige om, hvor grænsen går i kommunalfuldmagten (der sætter rammerne for blandt andet kommunens muligheder for at reklamere for grundsalg red.). Jeg mener fortsat, det er lovligt efter min bedste juridiske overbevisning, siger Anja Falk, der er sekretariatschef i Ringsted Kommune. Hun støtter sig i øvrigt til Kommunernes Landsforenings juridiske afdeling, som heller ikke mener, at kampagnen er ulovlig.

Ringsted Kommune har nu sendt en redegørelse til Statsforvaltningen, som har lovet at komme med en formel afgørelse senest i morgen.


Nyhedsoverblik