Dumper prøve til statsborgerskab

Prøven for at blive dansk statsborger er nu blevet så svær, at mellem 80 og 90% dumper. Det kan tag modet fra mange, som vil involvere sig i det danske samfund, mener en talskvinde i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Helene Hakizimana har boet i Danmark i 10 år sammen emd sine fire børn. Hun har fået dansk statsborgerskab for fire år siden og ved, hvor meget det betyder.

- Der er mange, der kæmper for at blive dansk statsborger, det betyder meget for dem, lige som det gør for mig, siger Helene Hakizimana, fromand for Kalundborg Internationale Kvindenetværk.

I november blev kravene i indfødsretsprøven skærpet så meget, at 80% er dumpet på Holbæk sprogcenter og 91% i Ringsted. Dumpeprocenten har de tidliger år været et par procent.

- Jeg synes ikke, det er en fin behandling, vi gør det til et "dem og os samfund" og det synes jeg ikke er fair, siger forstanderen for Lær dansk i Ringsted.

I Ringsted er det hovedsageligt unge i 20´erne som ikke har kunnet svare på 32 ud af de 40 spørgsmål om Danmark. Alle ansøgere skal være i arbejde eller under uddannelse for at kunne søge.

- De kan alle sammen svare på spørgsmål angående arbejsmarkedet. Hvad kan de ikke svare på? Det er de historiske spørgsmål eksemplevis om vikingetiden, siger forstanderen på Lær dansk. 

Helene Hakizimana opfordrer dog til at indvandrene ikke giver op, selvom de ikke får lov til at stemme osv.

- Hvis du ikke har fået dansk statsborgerskab, må det ikek stoppe dig i at arbejde og få uddannelse og sige til børnene at de skal kæmpe og gå i skole og opføre sig pænt, det er vigtigt siger Helene Hakizimana.
15 sek)

Man skal bo i danmark i 9 år, have ren straffeattest og klare den sværeste danskprøve for at kunne tage indfødsretsprøven.

 

Du kan tage prøven her på integrationministeriets side - Vær opmærksom på at svarene ikke er på ministeriets side.

 


Nyhedsoverblik