Dummere end politiet tillader

Foto: TV ØST

En ung mand kunne ikke dy sig for at lave hjulspin lige uden for Næstved politistation. Da politiet fangede ham, viste det sig, at manden var beruset, og han sluttede sin uheldige optræden af med at fornærme en politibetjent.

Lidt over midnat kunne vagthavende på Næstved politistation fra sit vindue se en ung bilist gasse op og lave hjulspin lige uden for stationen. Kollegaerne i patruljevognen blev kontaktet, og den unge mand blev kort tid efter stoppet ved Havnegade.

Det viste sig at manden var beruset, og derfor blev han taget med på stationen, hvor der blev taget blodprøver. 

På politistationen kaldte den berusede bilist en af betjentene, der anholdte ham, for "hipposvin". Det er ulovligt og anses som "fornærmenede tiltale mod politibetjent." 

Efter 4 timer i detentionen fik den unge mand lov til at gå hjem, men kan nu se frem til en spiritusdom og en bøde for at fornærme en politibetjent.  

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App