Dummebøder fra wannabe-rockere

Foto: TV ØST

Unge rocker-aspiranter afkræver dummebøder i Odsherred.

Dummebøder fra unge rocker-aspiranter er et kendt fænomen i Odsherred. Det siger SSP-konsulent Laila Gardezi til Holbæk Amts Venstreblad.

Avisen skrev onsdag, at en person med kendskab til rockermiljøet hævder, at der findes en gruppe af Bandidos-supportere i Høve.

Det afviser en SSP-konsulent. Men hun bekræfter, at dummebøder hører til dagens uorden blandt nogle af de lokale unge.

- Mig bekendt findes der ikke nogen afdeling af Bandidos i Odsherred. Vi har nogle unge, som tror, de er undergrupper, men man bliver altså ikke rocker, fordi ens morbror engang har snuset til miljøet, fastslår SSP-konsulent Laila Gardezi over for Venstrebladet.

Hun er beskæftiger sig primært med unge under 18 år i den sydlige del af kommunen.

- Jeg har hørt om dummebøder. Men heldigvis er det muligt for SSP at konfliktmægle. På den måde kan vi undgå at involvere politiet, siger Laila Gardezi.

Men der er eksempler på, at truslerne virker.

- Nogle forældre vælger at betale, men så er SSP ikke involveret, understreget SSP-konsulenten, som ikke mener, at antallet af dummebøder stiger.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App