DSB-tog løb tør for diesel i morgentrafikken

Et IC-tog på vej til Berlin blev forsinket i en halv time, fordi toget løb tør for diesel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- I må undskylde forsinkelsen, nogen har desværre glemt at tanke toget, så vi er lige kørt tør.

Sådan lød beskeden til passagerene i intercity-toget fra København til Berlin mandag morgen.

Det bekræfter DSB overfor TV2 ØST.

Der var tale om IC 38 mod Berlin, der på grund af uheldet måtte vente en halv time i Næstved, mens diesel-tankene igen blev fyldt op.

Passagerene tog forsinkelsen pænt, fortæller passagerer i toget til TV2 ØST.

Held i uheld

Forsinkelsen på grund af de tomme dieseltanke kom dog ikke til at betyde så meget for den videre rejse. Færgen i Rødby havde nemlig også problemer, og intercity-toget nåede derfor sin færgeforbindelse mod Tyskland.

Hos DSB understreger pressevagten dog, at man ikke kan bebrejde lokomotivføreren hændelsen.

- Toget fungerer ikke som i en bil, hvor man kan se niveauet af diesel i tanken direkte fra førersædet. Det er altså ikke sådan, så lokomotivføreren begik en fejl, da han kørte fra Københavns Hovedbanegård, understreger DSBs pressevagt overfor TV2 ØST.


Nyhedsoverblik