Drop smøgerne

Lungekræft, impotens og hjertekarsygdomme. Cigaretterne er skyld i meget. Alligevel ryger tyve procent af danskerne hver eneste dag. Vil du gerne droppe smøgerne? Så få hjælp her.

På trods af rygelovgivning, kampagner og ikke mindst adskillige dødelige konsekvenser, ryger tyve procent af danskerne hver eneste dag.

Omkring 14.000 danskere dør hvert år på grund af rygning. Det svarer til mere end 1.000 dødsfald om måneden. Hver anden ryger dør af sin rygning, og i Danmark dør der ca. 4.500 af kræft hvert år på grund af rygning. Det svarer til ca. 1/3 af alle kræftdødsfald.

Unge dropper smøgerne
Den slags oplysninger har fået flere af landets unge til at stoppe med at ryge. De har deltaget i Kræftens Bekæmpelses store forskningsprojekt "Projekt X:IT". Målet med projektet er, at få nedbragt antallet af rygere i landets 9. klasser med 25 procent.

På Marievangsskolen i Slagelse er Sarah Damsbro Jørgensen én af de elever der i dag har været røgfri i et år:

- Vi har fået at vide hvad rygning helt konkret gør ved ens krop. Hvor meget det rent faktisk skader én. Det var virkelig skræmmende. Og har simpelthen fået mig til at stoppe, fortæller Sarah Damsbro Jørgensen fra 8. klasse.

Find gratis rygestopkursus nær dig
Hvis du også gerne vil lægge smøgerne på hylden, så er der gratis hjælp at hente i alle kommuner her i regionen.
Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside:

http://www.cancer.dk/forebyg/roegfri/roegfri.htm?NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7bFD4318F0-DEFE-4083-96C7-0B187FAEB48C%7d&NRORIGINALURL=%2fforebyg%2froegfri%2f&NRCACHEHINT=Guest

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App