Det vi har sammen

Drop mobiltelefonen

Foto: TV ØST

Flere skoler og virksomheder tager mobiltelefonerne fra de unge. De hæmmer koncentrationen, lyder det.

Det dur ikke at have mobiltelefonen med på arbejde eller i skole. Det er i hvert fald ikke sikkert, at man kan få lov at beholde den, hvis man er ung.

Det oplever eleverne på eksempelvis Fårevejle Fri- og Efterskole.

- De unge skal aflevere deres mobiltelefoner, når de kommer søndag aften, og så får de dem igen fredag eftermiddag. Vi gør det, for at tage problemerne i opløbet, men vi har aldrig haft problemer med det. Det siger Kate Christiansen i Holbæk Amts Venstreblad. Hun er skolesekretær på Fårevejle Fri- og Efterskole.

Lignende konsekvens har ledelsen draget i Sommerland Sjælland, der har mere end 100 sæsonansatte på lønningslisten - hovedparten er unge over 16 år.

- Vores ansatte får et skab, hvor de kan låse deres mobiltelefon inde. Så kan de tjekke den i frokostpausen. Vi har en regel om, at kunden er den vigtigste. Den regel ville de unge forbryde sig imod i det øjeblik, deres øjne begyndte at flakke, fordi de har fået en sms, siger Kaare Dyvekær, der er direktør i Sommerland Sjælland.

Og det er helt rimeligt at være konsekvent, mener direktøren i "Udviklingshuset", der er et behandlingscenter for folk med afhængighedsproblemer. Han har behandlet folk med teknologiafhængighed siden 1995. Han mener, at cirka 250.000 danskere har et afhængighedsproblem i forhold til deres mobiltelefon.

- De fleste unge, jeg taler med, siger, det ikke er unormalt at sende cirka 2.000 sms'er per måned. Det betyder, at der skal sendes cirka 65 beskeder om dagen. Hvis hver besked tager to minutter at læse og besvare, går der nemt cirka to timer med at læse og skrive sms'er, siger Michael Rasmussen til Holbæk Amts Venstreblad. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App