Det vi har sammen

Drop fuck-fingeren på tyske motorveje

Det kan blive en ekstra dyr ferie, hvis du viser håndtegn til andre bilister under kørslen. Her et par gode råd, hvis du skal i bil syd for grænsen.

Skal du sydpå med familien og holde ferie og køre på de tyske motorveje, så pas på, hvad du gør, når de andre bilister kører ad h...... til og du bobler af raseri. For det bliver hurtigt dyrt at række tunge eller vise den mellemste finger i trafikken i Tyskland. Det skriver Fagbladet 3F.

Rækker du tunge koster det 1000-2000 kroner. Men bliver du taget af politiet i at stikke fuck-fingeren ud af vinduet, så koster det op mod 30.000 kroner i bøde. Og så er der lige pludselig ikke så mange penge til is og lommepenge til de små længere.

Og pas særligt på det danske tegn for "OK", hvor pege- og tommelfinger danner en cirkel. Det betyder nemlig røvhul i Tyskland, og koster op mod 5000 kroner i bøde.

Det er det tyske magasin Motorrad, der har tjekket bøderne for de ikke så pæne håndtegn.

Tip os Har du et godt tip?