Det vi har sammen

Drengestreger løb løbsk

Foto: TV ØST

Den påsatte brand i Jobcenter Slagelse var sandsynligvis drengestreger, der gik for vidt.

Den teori hælder politiet til, når det drejer sig om den påsatte brand i Jobcenter Slagelses afdeling på Ndr. Ringgade lørdag den 19. juli. Der fortæller vicepolitikommissær Johannes Lassen til Sjællandske.

Der har været teorier fremme om, at branden skulle være påsat af nogen, der vil straffe jobcentret og dets medarbejdere, men nu hælder politiet altså mest til, at det er drengestreger, der er gået for vidt.

Johannes Lassen siger til Sjællandske, at der har været et stort antal ildspåsættelser af affaldscontainere og lignende i området omkring jobcentret. 

Politiet gentager en efterlysning. De har ikke fået en eneste henvendelse fra politiet om, hvem der befandt sig ved jobcentret lørdag den 19. juli.

"Det kunne også være rart, hvis der var nogle forældre, der måske gik deres børn lidt på klingen om, hvad det er, de render rundt og laver om aftenen", siger Johannes Lassen til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App