Drenge tog mors bil og kørte galt

En gruppe drenge i alderen 13-17 år var i nat involveret i en ulykke. Bilen, der forulykkede, blev kørt af en af de unge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var i sin mors bil, at en dreng fra Korsør i nat ved tretiden valgte at tage nogle kammerater med på tur.

Uden kørekort kørte drengene, der er i alderen 13 til 17 år, igennem Korsør, men på Storebæltsvej gik det galt. Bilen vendte rundt og landede på taget.

To af de unge blev med det samme kørt på hospitalet, den ene med et brækket lårben, den anden havde slået hovedet.

Politiet er ikke sikre på, hvor mange unge der sad i bilen, da uheldet fandt sted, da resten af gruppen havde valgt at forlade stedet, før politiet og ambulancer nåede frem.

En blev dog senere fundet i byen af politiet, og han var også så medtaget, at han blev kørt på hospitalet.

Drengen, der formodes at være føreren af bilen var en af dem, der nåede at forsvinde fra stedet.


Nyhedsoverblik