Det vi har sammen

Dreng skyder ven i lysken

Foto: TV ØST

Vådeskud: Teenager i Gørlev ville vise vennerne, hvordan farens våben fungerede. Men ved et uheld gik riflen af.

En 15-årig dreng slap i går eftermiddag fra en vådeskudsulykke med livet i behold, da han sammen med to jævnaldrende kammerater legede med salonriffel.

De tre drenge sad på et værelse i vestsjælladnske Gørlev, da en af de kåde teenagere ville vise, hvordan farens våben fungerede.

- Han finder sin fars nøgler og får åbnet våbenskabet i huset. Det lykkes ham at få samlet den her salonriffel og få sat en patron i, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Så står de og famler med våbnet og er helt åbenlyst ikke trænet i det. Og ved et uheld går der så et skud, som rammer den 15-årige. , fortæller han.

Faren var hjemme, da ulykken fandt sted. Men han gik ude i haven og arbejdede.

Skudofferet blev kørt til sygehuset i Slagelse, hvor han blev opereret og fik fjernet kuglen.

- Han har været heldig. Hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, siger vagtchefen.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App