Det vi har sammen

Dramatisk trafikuheld på Vestmotorvejen

Foto: TV ØST

Personbil væltede rundt. Mistanke om at nedfaldne isflager fra lastbils presenning er årsagen.

Det var muligvis enhver bilists mareridt, der udfoldede sig på Vestmotorvejen sent søndag aften. To biler, der kørte mod vest, stødte sammen og væltede rundt på strækningen mellem Ringsted og Sorø.

En 26-årig kvinde fra Korsør blev lettere skadet, mens en 32-årig mand fra Århus slap uskadt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ved ulykkesstedet konstaterede Ringsted Brandvæsen, at der lå nedfaldne isflager, som dem man kender fra toppen af lastbilers presenninger.

Ringsted Brandvæsen vil dog ikke konkludere, at det er det, der har ført til ulykken.

00:24 Luk video

Tip os Har du et godt tip?