Dragsholm Slot belønnet med pris

Foto: TV ØST

Dragsholm Slot slog hele restaurations-eliten, og vandt prisen for ”Årets Mad & Vin Match 2012”.

 


Dragsholm Slot lokker ikke kun med smukke, historiske bygninger, restauranten på slottet er også bedre end de fleste. Og det har Den Danske Spiseguide 2012 netop belønnet.


 


I skarp konkurrence med restauranter landet over vandt  slottet prisen for Årets Mad & Vin Match 2012. Det skete ved en Gallafest på Søllerød Kro i overværelse af et stort fremmøde fra den danske restaurantelite.


 


Sådan her begrunder Spiseguiden prisen:


- Restauranten viser en grundlæggende forståelse for sammensætning af mad og vin på alle plan. Der udvises et eminent samspil mellem køkkenchef og sommelier. Vinene til maden er valgt med sikker hånd og udover mange klassiske matcher tør man også at udfordre gæsterne med nye, utraditionelle og spændende kombinationer.  


 


Slottets adm. direktør Mads Bøttger glæder sig over den fine anerkendelse:


- At slottet modtager en så flot pris, skyldes i særdeleshed vores dygtige medarbejdere, som dagligt arbejder på at udvikle både maden og vinen hos os. Vi har i de seneste år netop haft fokus på at skabe en helhed i slottets restaurant, siger Mads Bøttger, adm. direktør, Dragsholm Slot.


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App