Dræbt storsvindler ligger i skov

Ligdele af den dræbte storsvindler Henrik Haugberg Madsen ligger i en skov umiddelbart syd for Herfølge. Det har politiets kronvidne i sagen fortalt politiet, erfarer Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

      Politiet har i løbet af sommeren finkæmmet skoven, der kaldes for Præsteskov, og som er på størrelse med et par fodboldbaner. De har brugt hunde, arkæologer og teknisk udstyr til at undersøge skovbunden, men er ikke stødt på noget, der antyder, at Henrik Haugberg Madsens lig skulle ligge der.

      Politiets kronvidne er hustru til en af de to varetægtsfængslede i sagen. Hun betroede sig i januar til politiet om, hvad der skete 11. november 2010 i og omkring en feriehytte i Karrebæksminde, hvor Henrik Haugberg Madsen forsvandt fra. I Feriehytten var hans ægtefælle, 40-årige Bo Madsen, og den tidligere narkodømte 46-årige Claus Stokholm Larsen. Begge mænd er varetægtsfængslet og sigtet for drabet.

      Alle detaljer i hustruens forklaring stemmer overens med politiets tekniske undersøgelser bortset fra angivelsen af, hvor liget skulle være. Sjællandske erfarer, at det manglende lig sandsynligvis skyldes den kendsgerning, at Henrik Haugberg Madsen blev parteret med elsave, hvorefter ligdelene røg gennem en gren- eller kompostkværn.


Nyhedsoverblik