Dræbt soldat var fra Lolland

Foto: TV ØST

Den 21-årige soldat Mikkel Jørgensen, der lørdag blev dræbt i Afghanistan, var fra Toreby på Lolland. Det oplyser Folketidende søndag.

Mikkel Jørgensen blev lørdag dræbt ved en skudveksling i Helmandprovinsen i Afghanistan. Den 21-årige konstabel var tilknyttet Charlie-kompagniet, udsendt fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte. Han havde været i Afghanistan siden august, oplyser Hærens Operative Kommando.

Mikkel Jørgensen blev skudt, da han var på en patruljering i området øst for Patruljebase Bridzar.

Ved ankomsten til felthospitalet kom han straks under behandling af lægerne, men hans liv stod ikke til at redde.

Mikkel Jørgensen efterlader foruden sine forældre en lillebror.

01:59 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App