Dræbt soldat er fra Korsør

Foto: TV ØST

Simon Mundt Jørgensen fra Korsør blev det fjerde danske offer i år for krigen i Afghanistan.

Sjællandske skriver, at den danske soldat kommer fra Charlie-kompagniet, der er udsendt fra Den Kongelige Livgarde. Simon Mundt Jørgensen blev dræbt onsdag morgen klokken 7.40 lokal tid, da han i forbindelse med en afsiddet sikringsopgave udløste en improviseret sprængladning.
Selv om kammeraterne fra Charlie-kompagniet ydede førstehjælp på stedet og han efterfølgende med helikopter blev fløjet til felthospitalet i Camp Bastion, lykkedes det ikke at redde soldaten.
 

Yderligere en dansk soldat blev såret ved bombesprængningen. Han er fortsat under behandling.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App