Det vi har sammen

Dræbt mand var på arbejde

Foto: TV ØST

Det var en ansat ved Holbæk Kommune, som tirsdag formiddag blev dræbt i jernbaneoverskæringen på Kalundborgvej i Holbæk. Kommunen samler kollegerne klokken 14.

Det var en medarbejder fra Holbæk Kommunes Vej- og Parkafdeling, der tirsdag formiddag kort før klokken 10 blev dræbt ved en tragisk ulykke i jernbaneoverskæringen på Kalundborgvej i Holbæk.

Det oplyser Holbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Samles klokken 14

Ulykken skete tirsdag formiddag lidt før klokken 10, hvor den ansatte og et tog stødte sammen. Den traktor, som den nu afdøde ansatte ved Holbæk Kommune kørte på, er formentligt en kantklipper. Hvad der er årsag til sammenstødet er endnu uvist, men de nærmere omstændigheder ved ulykken undersøges pt. af havarikommissionen.

Den afdødes kolleger er blevet indkaldt til et fællesmøde klokken 14, hvor også borgmester Søren Kjærsgaard (V) vil være til stede. Det samme vil psykologer og medarbejdere fra Holbæk Kommunes Arbejdsmiljøafdeling, som vil være til rådighed med tilbud om krisehjælp.

Stor medfølelse

Borgmester Søren Kjærsgaard er dybt berørt over meddelelsen om, at en medarbejder er blevet dræbt, mens han passede sit arbejde.

- Jeg har den største medfølelse med afdødes familie og pårørende – og med de arbejdskammerater, der har mistet en god kollega, som var ude for at passe sit arbejde, siger borgmesteren i pressemeddelelse.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App