Det vi har sammen

To unge dræbt efter overhaling ved Svinninge

Foto: TV ØST

En tragisk trafikulykke har kostet to personer livet og kvæstet fire andre - heraf en meget alvorligt.

To unge mennesker - en mand og en kvinde - har mistet livet i en voldsom trafikulykke øst for byen Svinninge i Nordvestsjælland, oplyser politiet.

De to sad i en bil, der var ved at overhale en række biler, men de kunne ikke nå ind, før de ramte en modkørende bil. Hvem, der var fører af bilen vides endnu ikke, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

De dræbte er en 22-årige kvinde fra Asnæs og en 27-årig mand fra Snertinge.

I bilen, der blev ramt af de overhalende, sad en 18-årig mand fra Mørkøv. Han er på Rigshospitalets Traumecenter, og hans tilstand er kritisk.

Tre andre medpassagerer i de to biler er kommet lettere til skade. 

Ulykken fandt sted lørdag aften på Landevejen ved Kundby mellem Svinninge og Holbæk.

00:38 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App