Dræbt for et par flasker rødvin

Tre unge mænd er varetægtsfængslet i to uger for at have dræbt den 72-årige Poul Sørensen i Kragenæs for et par flasker rødvin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et par flasker rødvin.

Det var udbyttet fra et hjemmerøveri mod den 72-årige Poul Sørensen, der tirsdag blev fundet dræbt i sit hjem i den lille havneby i Kragenæs på Lolland. Det oplyser lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, der efter grundlovsforhøret betegnede sagens opklaring som "godt på vej".

Torsdag blev en dreng på 16 og to mænd i tyveårsalderen varetægtsfængslet i to uger for at have dræbt og udplyndret den 72-årige pensionist Poul Sørensen.

De to mænd, der er henholdsvis 22 og 25 år, accepterede fængslingen, mens den 16-årige øjeblikkeligt kærede til landsretten.

Ifølge politiets sigtelse tævede trioen Poul Sørensen ihjel med en hammer og en hæksaks.

Se video med naboreaktioner på anholdelserne herunder:
[video:flv:090115_opklaret.flv]

Anholdelserne af de to mænd skete på en adresse i Nakskov kort før midnat, men politiets undersøgelser førte til mistanken om, at også den 16-årige havde deltaget.

Poul Sørensen blev fundet død i sit hjem på Rævegade tirsdag formiddag, og ifølge politiets teknikere, er han formentlig blevet dræbt i weekenden.

De to mænd blev varetægtsfængslet i isolation, mens den 16-årige placeres på en ungdomsinstitution.

Herunder kan du se en oversigt over den seneste tids hjemmerøverier i regionen:


Nyhedsoverblik