Dræbergople i Danmark

Den frygtede dræbergople kan tilsyneladende overleve vinteren i de danske farvande. Goplen kan blive et stort problem for fiskeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dræbergoplen blev observeret første gang i Storebælt i sommeren 2007. Siden har biologerne fået omkring 350 indrapporteringer om goplen, og de kan altså nu konstateret, at den kan overvintre i Danmark.

Goplen kan blive et stort problem for såvel fisk som fiskeriet, skriver Berlingske Tidende.  Goplen er en såkaldt ribbegople, og den har den tvivlsomme ære at være med på top 100-listen over de værste invasive arter i verden.

Således gjorde dræbergoplen i begyndelsen af 1980erne drøje indhug i fiskebestandene i Sortehavet. Den støvsugede nærmest Sortehavet for zooplankton, fiskeæg og fiskelarver.

 


Nyhedsoverblik