Dræb sneglen

De fyger over legusterhækkene med gode råd mod snegle. Vi har samlet en lille håndfuld gode dræberråd til de snegleplagede.

- Der er selvfølgelig sneglegifte som Ferramol, der kan købes i de fleste planteskoler og havecentre. Giften er økologisk og effektiv, men det er en dyr fornøjelse, især hvis man har en større grund.

- Man kan også salte sine snegle til døde. Et godt drys groft køkkensalt skulle gøre det af med dem. Tilgengæld er det ikke godt for træer og buske.

- Eftersigende skulle en gang kaffegrums også tage de slimede plagedyr af dage. Koffeinen i kaffen virker som en nervegift på sneglene.

- Så er der øl-fælder, hvor man sætter et dybt fad eller syltetøjsglas med øl i haven. Duften tiltrækker sneglene, der drikker sig fulde og drukner. Efterfølgende dukker andre snegle op, og fortærer ligene af deres faldne artsfæller.

Hertil kommer, at man kan hugge sneglene over med en skovl. Duften af død snegl tiltrækker andre snegle i området, der så er nemmere at få gjort kål på. Sneglene kan også overhældes med kogende vand, eller samles i en pose og druknes.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App