Drabssag begynder

I morgen tager retten i Næstved fat på retssagen, hvor to mænd er tiltalt for drabet på den forsvundne storsvindler Henrik Hauberg Madsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I morgen tager retten i Næstved fat på retssagen, hvor to mænd er tiltalt for drabet på den forsvundne storsvindler Henrik Hauberg Madsen.

 Det bliver en på mange måder usædvanlig sag.

Liget af manden, som politiet mener er myrdet, er nemlig aldrig fundet. Politiet mener, at den 42-årige mand blev skudt i eller ved en feriehytte i Karrebæksminde Feriecenter.

Sagen bliver også på alle måder omfattende. Der skal afhøres 49 vidner, og sagen kommer til at strække sig frem til marts næste år med cirka 30 retsdage.

Som noget helt nyt for retten i Næstved bliver der taget en storskærm i brug i retslokalet, hvor bevismateriale som fotos, papirer, genstande og lignende bliver vist.
-       Vi regner med, at meget af sagen kommer til at køre via storskærmen i retslokalet, siger dommer Anni Højmark fra Retten i Næstved til Ekstra Bladet.

 Begge de tiltalte nægter sig skyldige.

 

 


Nyhedsoverblik