Drabsdømt skal blive på hospital

Dommer afviser, at drabsdømt soldat kan komme ud i friheden. Han skal fortsat være anbragt på psykiatrisk afdeling.

Der bliver ikke mere frihed til den drabsdømte tidligere soldat, der er dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital. Retten i Nykøbing Falster har fredag afvist mandens begæring om fuldt at kunne vende tilbage til friheden.

Han blev oprindeligt straffet med 16 års fængsel for et drab på en af sine kammerater i landsbyen Brandstrup på Lolland. Men sagen gik om, og i anden omgang blev han dømt til anbringelse.

Den mulige løsladelse af manden har opskræmt hans tidligere ofre, der i medierne har fortalt, hvordan de har sikret deres hjem for at undgå, at manden igen skulle opsøge dem.

Det var i 2006 at soldaten i en rus af vodka og amfetamin skød to mænd. Den ene af dem mistede livet. Han havde vrangforestillinger om, at mændene havde et forhold til hans kone.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App